Er det designet som dikterer dig?

Sofa i en stue

Hele verden er fuld af produkter, som er designet til at de skal gøre dit liv nemmere eller at de skal tiltale dig på forskellig vis. Det kan være alt fra et køleskab, som skal holde din mad kold eller en sofa, som giver dig et blødt sted at sidde, når TV Avisen bliver sendt i fjernsynet. Idéen til produktet er opstået i hovedet på en designet, hvorefter at han er gået gennem en længere proces, for at få idéen ud i verden. Det kan være, at han har allieret sig med andre designere, snakket med producenter af forskellige materialer, identificeret produktionsmuligheder og talt med professionelle, der arbejder med logistik. Der er langt fra idé til handling og til man ser sofaen hjemme i din bolig. Den skal sandsynligvis også gennem en fabrik, forbi et lager og sidst udstilles i et butiksvindue, førend du kører forbi med din varevogn og får den transporteret ind i din bolig.

Denne sofa er blevet designet med et specifikt formål og du har sandsynligvis købt med med udgangspunkt i dette formål. Det vil sige, som før nævnt, at du havde brug for et møbel hvori der kan sidde flere mennesker på en behagelig måde og eventuelt kigge på TV’et. Men behøver det være sådanne? Hvor mange indordner sig efter den forudbestemte hensigt med sofaen og hvor mange er modige nok til at udfordre dens hensigt i sit liv? Måske kunne sofaen bruges som seng, måske er det en reol til garagen, hvor man kan lægge mere sarte genstande på uden at de vil gå til eller blive ridset. Vi har ikke svaret, men pointen er, at det blot er op til din kreativitet at finde ud af flere anvendelsesmetoder til enhver genstand, som du kunne finde på at erhverve dig. Det er ligeså svært at lære, at udfordre normen, som det er at lære ethvert andet talent. Der er ingen fodboldspiller eller pianist, som lærte at drible med en bold eller spille Mozarts fjerde symfoni henover et par dage – det tager tid og det koster tålmodighed.

Men idéen bag dette tankeeksperiment rækker naturligvis meget bredere end blot husets møbler og indretningsgenstande. Hvorfor skal du ned og købe den maling, som der er i butikken eller hvorfor skal du finde inspiration til de farver du vælger i det samme boligblad, som naboen og resten af Danmark læser? Hvorfor går du ikke til opgaven med at male dit hus, ud fra dine egne følelser, hvad du har til rådighed eller hvad der betyder noget i forhold til boligens historie og den fortælling, som du ønsker at give. Måske bør du slet ikke male din bolig, for at fortælle historien om hvad der gemmer sig under alt hvad der hedder maling og tapet.

Det er blevet en ny trend med deleøkonomi som går på tværs af mange forskellige industrier. Det kan være alt fra Gomore, som har til hensigt at vi ikke længere behøver eje en bil, men blot kan låne hinandens. Nogle mennesker er begyndt at lave mad i deres eget køkken og sælge det til andre gennem forskellige platform, ligesom der findes diverse platforme til at finde hjælp til alt fra huset til haven, børnene, håndværksarbejde og meget mere. Det er en fantastisk trend, men det komiske i den er, at folk har været så fast indgroet i deres vaner hidtil, at der skal en helt platform, reklamer, nyhedsværdi og PR til før man vil overveje at ændre på dem. Hvorfor er du ikke bare på egen hånd gået ind til naboen, for at låne hans bil eller spurgt genboen om han vil spise med, da du har lavet for meget mad. Vi lever i en boble, hvor vi blot venter på at nogle andre introducerer en måde hvorpå vi kan springe ud af den – hvilket jo så blot betyder, at vi hopper med ind i deres hamsterhjul og lever livet på deres måde. Det er en slags falsk disruption, da det sandt nok disrupter måde det var på førhen, men blot introducerer nogle nye rammer og regler for hvordan det så skal fungere fremadrettet.

Hvis vi kigger lidt ind i fremtiden og skal spå om hvad der kan disrupte den lidt kedelige disruption, som der foregår her i dag, så vil det være at man i større stil kommer til at give omverdenen værktøjerne til selv at kunne ændre sit liv. Måske skal der endda opstå hele skoler eller udgives en længere række af fagbøger, hvis fælles formål skal være at give opskriften på at springe ud af samfundets hamsterhjul, der er drevet af reklamer, normer og flokdannelse. Det kan også godt være, at det er en lidt for ideologisk tanke og at det vil opstå mere i mindre grupperinger og aldrig blive en helt niche ting, fordi at hvis alle lavede selvstændige tanker og individuelle handlinger, ville verden så overhovedet fungere.

Det var blot nogle af vores indledningsvise tanker omkring emnet og vi vil sandsynligvis følge op på det i fremtidige artikler og blogindlæg, men indtil da, så håber vi på, at det har sat gang i nogle spændende tanker hos dig. Du kan i hvert fald give dit besyv med og dele hvad du tænker omkring det hele og om du måske har nogle gode eksempler på, hvor du ikke har ladet et forudbestemt design diktere hvordan du anvender en genstand eller lever dit liv. Det kan også være, at du har observeret noget eller nogen ude i samfundet som har gjort det, hvilket har inspireret dig til at huske situationen. Sidst kan det være, at du har hørt omkring en virksomhed, som netop arbejder med denne form for disruption af den klassiske måde at disrupte på. Vi glæder os i hvert fald til at høre hvad du tænker og hvordan du oplever dette emne.

Indtil da, så må du have en god læselyst!