Musik er efter alt sandsynlighed opstået relativt naturligt ved at mennesket har banket på nogle elementer ude i naturen og opdaget, at der opstår lyde når det sker. Det kan være at man har banket på et træ med sin økse eller smidt sten i vandet, hvilket altsammen laver lyder der i en sammenhængende kæde kan lede til en melodi er derfra videre til musik. Musikken er blevet en naturlig del af mennesket og den måde vi lever på i samfundet, det bliver kædet sammen med folks humør og kan anvendes til at skabe en specifik stemning i et rum eller lokale. Vi tager til koncerter for at opleve de mennesker, som vi mener er bedst til at sammenkæde toner, sang og melodier – ja, de bliver nærmest set som guder og folk kan kæmpe om at få noget så simpelt som en autograf fra en kendt musiker.
Umiddelbart kan vi kun se 2 årsager til, at det er blevet sådan, at vi samles omkring enkeltstående musikere og forguder dem i flok. Sandt, at der er mange musikere, men der er nærmest gået sport i at følge de samme, samle på alt deres musik, deres plader og deres merchandise. Det kan være alt fra koncerter til CD’er, Mp3 numre eller playlister på streamingtjenester. Vi har alle en musikafspiller af forskellige art i vores hjem og det er noget, som er blevet en del af vores rutiner og vores hverdagsliv.
Den ene årsag er, at vi alle er født med ensartet smag og at det kun er individuelle mennesker, som formår at skille sig ud fra mængden og danne en mere nuanceret og niche præference inden for musikken. Den anden årsag kan være, at det er endnu et område, hvor vi som samfund bliver underlagt magten fra medierne, hvor nogle få udvalgte og sponsorerede musikere bliver fremhævet og nærmest tvunget ned i halsen på os. Vi tvivler på den første årsag og tror i langt større stil på at det er endnu et af livets hamsterhjul, som blot bliver accepteret og herved gjort til en almen ting.
Koncerter er i sig selv et stort tegn på at musik har ændret sig fra noget der kan nydes individuelt til en flokmotivator, som lokker folk sammen i flok og påvirker folk i den samme retning. Desto mere populær en koncert er, desto mere vil flere flok gerne komme med til den og høre den fantastiske musiker, som står og underholder på scenen.
På den individuelle side, så kan vi allesammen anskaffe os musikafspillere, højtalere og andre musikrelaterede møbler i hjemmet, hvilket gør at der faktisk ikke er nogen hindringer for, at man kan nyde og lytte til musik på sin helt egen måde. Man kan faktisk vælge lige præcis det musik, som man har lyst til at lytte på i øjeblikket og behøver ikke at indordne sig efter fællesskabet. Det gælder især også ved opfindelsen af høretelefonerne, hvilket videre gør, at man kan lukke sig inde med musikken og befinde sig i det samme rum, som andre mennesker, mens man lytter til sit eget musik. Det er et rigtig godt skridt på vejen mod individualitet og evnen til at kunne udleve sine indre musiklyster og ønsker.
Fra en anden vinklen, så kan denne individualitet dog godt opfattes som en falsk fleksibilitet. Det er sandt, at du frit kan vælge mellem alt det musik, som der er udgivet i verden ved at anvende tjeneste som Spotify og Apple Music. Der er dog et par men’er, som er vigtig at grave lidt ned i. Først og fremmest, så er det svært at præsentere millionvis af musiknumre eller kunstnere på én gang, hvilket gør at de bliver nød til at opfinde popularitetsalgoritmer. De har til hensigt altid at vise det mest populære musik først, da der er størst chance for, at det vil falde i folks smag. Det påvirker folks evne til at vælge selv negativt, hvilket besværliggør muligheden for at finde og opleve musik, som skiller sig lidt ud fra mængden og som måske udfordrer konformen mere end alt popmusikken.
Desto mere den populære musik bliver fremhævet, desto mindre bliver den uopdagede musik fremhævet, hvilket gør det sværere for musikeren at tjene penge og fortsætte med at innovere og inspirere til nye stilarter og anden type af musik. Det er en slags ond spiral, som bliver ved med at begrænse musikken og dens evne til at udfolde sig.
Musik nydes bedst i hjemmet med gode indbyggede højtalere og et godt musikanlæg som kan stå på reolen eller en skænk. Det er i hvert fald antagelsen som de fleste har og der er langt mellem hjem, som ikke dedikerer en god plads til at musikken kan brede sig i hjemmet enten i stuen, spisestuen eller køkkenet. Der er folk som danser i soveværelset, når de lytter til musik og der er andre som har en stor pladesamling ved siden af deres sofa eller lænestol, så de kan slå sig ned og slappe af. Musik bliver nemlig på mange måder forbundet med afslapning i hjemmet på samme niveau som afslappede stole, sofaer eller bløde tæpper gør det. Der er mange som tager en plaid op omkring sig, tænder for stearinlyset i lysestagen og putter sig med flotte pyntepuder. Det er konceptet af dansk hygge.
Musikken er en stor del af dette og det er uanset hvordan du bor eller har indrettet dig. Musikken bliver blot en del af din indretning, hvilket har til hensigt at skabe hygge og stemning i det ikke-fysiske, mens at møblerne og indretningsgenstandene skaber hyggen i det fysiske.
Vi har kun lige rørt ved overfladen af musikkens verden og vi vil komme til at dykke mere ned i den på et senere tidspunkt.